Frøkiks

BK004_Frøkiks

Ingredienser:

2 dl hørfrø
1,5 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner
1 dl solsikkekerner, ristede
salt


Sådan gør du:

Rist solsikkekerne på en tør pande til de får lidt farve.
Hæld alle frø i en bunke, dæk med vand og sæt ”dejen” i køleskab i mindst 6 timer, evt. natten over.
Frøene suger væske til sig og hørfrøene gør, at dejen bliver klæbrig og fast.

Bred dejen ud på en bageplade på bagepapir.
Forsøg at gøre det så jævnt som muligt og strø salt over efter ønske.

Bages midt i ovnen ved 125 grader i 1 time med lukket låge.
Sænk derefter varmen til 100 grader og bag yderligere 1 time og åbn ovnlågen ca. hvert kvarter for at lukke fugten ud.
Sluk ovnen, lad pladen stå i ovnen, indtil ovnen er kold.
Tages ud og brækkes i store stykker.

OBS!
Dejen skal være sprød og tør.
Er den stadig blød efter anden time, så lad den bage lidt længere før du slukker ovnen.
Rigtig lækre med ost og smør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

En verden af kulinariske LCHF oplevelser